Netværk for kvindelige bygningskonstruktører
Ønsker du et forum, hvor du kan udveksle erfaringer med andre kvindelige bygningskonstruktører? I Konstruktørforeningens netværk for kvindelige bygningskonstruktører har du mulighed for at møde andre kvinder i faget. Du får rig mulighed for at udvide dit netværk og sparre med andre om arbejdslivet.
Hvem kan være en del af netværket?
Netværket er for kvindelige medlemmer af Konstruktørforeningen. Det er for både studerende, nyuddannede og erfarne medlemmer i job på tværs af fagområder og brancher.
Hvad får du ud af at være med?
Netværket byder på:
- Faglig fordybelse, vidensdeling og erfaringsudveksling
- Sparring om udfordringer og dilemmaer i arbejdslivet i et fortroligt rum
- Refleksioner over det at være kvinde i byggefaget, fx når det gælder løn
- Inspiration fra andre kvindelige bygningskonstruktører og deres erfaringer med karriere og arbejdsliv
- Besøg på spændende byggerier
Hvordan foregår det?
Netværksmøderne består af en blanding af oplæg og aktiv deltagelse. Nogle møder kan også indeholde sociale aktiviteter.
Netværket mødes 3–4 gange om året, og møderne varer ca. tre timer.
Der er et netværk øst for Storebælt og et netværk vest for Storebælt.
Sådan tilmelder du dig
Du tilmelder dig netværket ved at skrive til os.
Vær med til at forme netværket
Der er etableret en planlægningsgruppe, som planlægger netværksmøderne med udgangspunkt i deltagernes input.
Hvis du ønsker at være med i planlægningsgruppen, kan du skrive til os.