3,49 procent. Det er gode tider for dig og andre bygningskonstruktører – mange er i job, og virksomhederne i byggebranchen har brug for bygningskonstruktørernes kompetencer. Med en ledighed på blot 3,49 procent er der stort set fuld beskæftigelse blandt bygningskonstruktører.
Flest i job i region Sjælland
Selvom mange bygningskonstruktører er i job, er der forskel på ledigheden alt efter landsdel. I region Sjælland er flest bygningskonstruktører i job, hvor ledigheden i januar lå på kun på 2,04 procent. Derimod er ledigheden blandt bygningskonstruktører højest i region Midtjylland, hvor ledigheden i januar var på 4 procent. Selvom der er regionale forskelle, så er tendens klar: Ledigheden for bygningskonstruktører er generelt lav i hele landet.
Stærk efterspørgsel i byggebranchen
I byggebranchen er der brug for dygtige og kompetente bygningskonstruktører, og det afspejles i den lave ledighed. Branchen er konjunkturfølsom, så selvom jobmarkedet ser godt ud lige nu, så kan det hurtigt ændre sig.
Lav ledighed betyder ikke nul ledighed – hvis du søger job, står vi klar til at hjælpe dig.
Tallene er hentet fra FTFa’s medlemsstatistik.