Arbejdsmiljø og trivsel
Arbejdsgiver og medarbejdere har et fælles ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø
Arbejdsgiver og medarbejdere har et fælles ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø handler både om de fysiske og psykiske forhold på arbejdspladsen.
Det fysiske arbejdsmiljø
Det fysiske arbejdsmiljø dækker over de fysiske rammer på arbejdspladsen og arbejdsdagens indretning. Det kan fx handle om:
- Arbejdspladsens indretning
- Indeklima
- Støj
- Arbejdspositioner og ergonomi
- Hvordan arbejdet planlægges og udføres
- Tekniske og forebyggende hjælpemidler
- Hvileperioder og fridøgn
Det psykiske arbejdsmiljø
Det psykiske arbejdsmiljø handler overordnet om atmosfæren på arbejdspladsen, og hvordan medarbejderne trives.
Det psykiske arbejdsmiljø kan handle om:
- En presset og stresset arbejdskultur
- Generel utryghed og manglende støtte
I alvorlige tilfælde kan det fx handle om:
- Mobning
- Seksuel chikane
- Vold og trusler
Din arbejdsgiver har det overordnede ansvar
Din arbejdsgiver har det overordnede ansvar for at sikre, at både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er sundt og sikkert. Opgaven skal løses i samarbejde med arbejdsledere og de øvrige ansatte. På mange arbejdspladser er samarbejdet organiseret i en arbejdsmiljøorganisation, AMO.
Oplever du, at dine arbejdsforhold ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, har du pligt til at gøre din arbejdsmiljørepræsentant eller din arbejdsgiver opmærksom på det.
Vigtig viden om arbejdsmiljø
-
På virksomheder med under ti ansatte skal der ikke vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Her sker arbejdsmiljøarbejdet ved direkte kontakt og dialog mellem parterne: arbejdsgiver, ansatte og eventuelle arbejdsledere.
På virksomheder med ti eller flere ansatte skal der vælges en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter.
Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt de ansatte for en toårig periode, som dog kan forlænges til fire år efter aftale. Arbejdsmiljørepræsentanter har som udgangspunkt samme afskedigelsesbeskyttelse som tillidsrepræsentanter på virksomheden.
Hvis der ikke er tillidsrepræsentanter på det pågældende fagområde, er arbejdsmiljørepræsentanten i stedet beskyttet af et forlænget opsigelsesvarsel på seks uger.
Beskyttelsen træder først i kraft, når den faglige organisation har anmeldt valget til arbejdsgiveren. Derfor er det vigtigt, at du straks kontakter Konstruktørforeningen, hvis du bliver valgt som arbejdsmiljørepræsentant.
Du skal være opmærksom på, om overenskomsten stiller krav om en minimumsansættelsesperiode eller anciennitet, før du kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant.
-
Arbejdsmiljørepræsentanter skal gennemføre en obligatorisk tredages arbejdsmiljøuddannelse. Derudover har de ret til at deltage i yderligere to dages arbejdsmiljøuddannelse det første år, de er valgt.
Derefter har arbejdsmiljørepræsentanter ret til halvanden dags kursus i hvert efterfølgende funktionsår.
-
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal I hvert år afholde en arbejdsmiljødrøftelse, hvor I planlægger samarbejdet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Drøftelsen skal munde ud i mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde, og sidste års indsats skal evalueres. Din arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at drøftelsen er afholdt.
-
Det er et lovkrav, at der skal udføres en arbejdspladsvurdering, APV, på din arbejdsplads. APV’en skal revideres mindst hvert tredje år, når der sker ændringer i arbejdsprocesser eller arbejdsmetoder, eller hvis virksomheden flytter.
APV’en skal være med til at afdække, om der er problemer med arbejdsmiljøet, hvordan problemerne kan løses, hvem der har ansvaret for løsningen, og hvornår der skal følges op.
Der findes APV’er målrettet forskellige brancher. Arbejdstilsynet har også en særlig vejledning til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø.
En APV kan laves på mange måder, men den skal være skriftlig og altid indeholde disse fire elementer:
- Kortlægning og risikovurdering: Hvor er problemerne? Hvordan kan de løses?
- Sygefravær: Er der arbejdsmiljøproblemer, der påvirker sygefraværet?
- Handlingsplan: Hvilke problemer skal løses først? Hvordan, hvornår og af hvem?
- Opfølgning: Er handlingsplanen blevet gennemført? Er problemerne blevet løst?
