Sådan foregår en overenskomstforhandling

Parterne i en overenskomstforhandling er fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der hver især taler på deres medlemmers vegne. Parterne indsamler og prioriterer hver især ønsker og krav fra deres medlemmer.

Inden de egentlige forhandlinger går i gang, mødes parterne for at afklare rammerne for forhandlingerne. Det kan fx være, at begge parter ønsker ændringer inden for efteruddannelse. Her hører parterne hinandens synspunkter, uden at der er tale om en egentlig forhandling.

Forhandlingerne om en ny overenskomst foregår inden for en overordnet ramme.

På det offentlige område sætter de statslige forhandlinger typisk retningen.

På det private område er det typisk det såkaldte gennembrudsforlig på industriens område, der danner rammen.

Selve forhandlingerne kan strække sig over flere uger eller måneder. Under forhandlingerne drøfter parterne blandt andet løn, vilkår og mulige ændringer i overenskomsten.

Hele overenskomsten er i princippet til forhandling, når den skal fornyes. Under forløbet er begge parter bundet af diskretion, og forhandlingerne drøftes derfor ikke offentligt uden for forhandlingsrummet.

Hvis parterne ikke kan blive enige, kan Forligsinstitutionen træde ind som mægler.

Mæglingen kan føre til et forlig, der efterfølgende sendes til afstemning blandt medlemmerne.

Det endelige forlig sendes til afstemning blandt de medlemmer på arbejdsgiver- og medarbejdersiden, der er omfattet af aftalen.

Hvis aftalen bliver forkastet ved afstemningen, kan det føre til konflikt. I så fald kan parterne genoptage forhandlingerne, og et eventuelt nyt forlig kan sendes til afstemning.

En overenskomst er vedtaget, når medlemmerne på begge sider stemmer ’ja’ til forliget.

Når overenskomsten er vedtaget, træder de nye vilkår i kraft. Overenskomsten gælder typisk i to til tre år.