Forberedelse
Parterne i en overenskomstforhandling er fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der hver især taler på deres medlemmers vegne. Parterne indsamler og prioriterer hver især ønsker og krav fra deres medlemmer.
Inden de egentlige forhandlinger går i gang, mødes parterne for at afklare rammerne for forhandlingerne. Det kan fx være, at begge parter ønsker ændringer inden for efteruddannelse. Her hører parterne hinandens synspunkter, uden at der er tale om en egentlig forhandling.