Hjemmearbejdsplads
En hjemmearbejdsplads kan give flere fordele, fx en mere fleksibel hverdag og mindre tid på transport. Men der er også en række forhold, du skal være opmærksom på, bl.a. i forhold til arbejdsmiljø og datasikkerhed.
Når du arbejder hjemme, er arbejdet også omfattet af regler for sundhed og arbejdsmiljø samt krav til datasikkerhed. Der gælder dog særlige regler og undtagelser for hjemmearbejde.
Arbejdsmiljøloven gælder også ved hjemmearbejde. Hvis du regelmæssigt arbejder ved en skærm hjemme mere end to dage om ugen i gennemsnit over en måned, gælder der bl.a. særlige krav til arbejdsudstyr, inventar og indretning.
Ved hjemmearbejde skal du også være opmærksom på datasikkerheden, fordi virksomhedens data bliver behandlet uden for virksomhedens normale fysiske rammer.
Regler for hjemmearbejde
Er du privatansat, skal du selv aftale vilkårene for hjemmearbejde med din arbejdsgiver.
Er du ansat i staten, en region eller en kommune, findes der rammeaftaler om hjemmearbejde. Rammeaftalerne fastlægger de overordnede rammer og kan suppleres af lokale aftaler og aftaler mellem dig og din arbejdsgiver.
Rammeaftalerne tager udgangspunkt i, at hjemmearbejde kun udgør en del af arbejdstiden.
Kontakt Konstruktørforeningen, hvis du vil vide mere om rammeaftalerne for hjemmearbejde i staten, regionerne og kommunerne.
-
Kommer du til skade, mens du arbejder hjemme, kan skaden være omfattet af arbejdsskadesikringsloven på samme måde, som hvis du arbejder på din normale arbejdsplads.
Det forudsætter, at skaden sker, mens du udfører dit arbejde, eller i forbindelse med en aktivitet, der har en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet.
-
På Arbejdsmiljøweb kan du læse mere om: